lørdag den 6. august 2016

Økologi .... fremtidens leveform

Besøg et stort Øko-landbrug 

Sommerferien er ved at være slut, for de fleste. Men campister er jo kendte for at forlænge sæsonen med så mange weekender som muligt.

Det kunne være en anledning til at besøge nogle af de vigtige seværdigheder her hjemme i Danmark. Vi elsker at finde små listige steder rundt i landet. Bevares Rundetårn, kan vel også være spændende – men der findes så meget andet.


Et af årets fund er Steensgaard princip landbrug. Her er oplevelser for store og små, 
både for øjnene og for ganen.

Steensgaard er økologisk og det at være et principlandbrug, betyder at alt til gårdens produktion, produceres på gården. Her tilkøbes ikke gylle fra andre landbrug. Læs mere om værdikæden her.


Grisene går på græs. De roder og gøder jorden og foldene flyttes jævnligt, til glæde for grisene og jorden.


Fårene derimod, går og græsser på engen, skønt idyllerisk, med et ny renoveret åløb. Det ser absolut ud til at lammene nyder tilværelsen – ganske uvidende om at de skal være et af spisehuset´s lækkerier senere på sæsonen.


 Steensgaard ruten er en anlagt rute, hvor man kommer rundt på gården, forbi grise, får og flere af gårdens andre dyr. På turen ser vi også lige hovedhuset. Steensgaard er et 700 år gammelt gods, med et jordtilliggende på 900 hektar – alt sammen dyrkes nu økologisk. Her er 500 hektar under plov, som det hedder. Resten er skov og udyrkede arealer.


Det er nye tider på det gamle gods. Den store gårdsplads var ved at blive lagt om til en kæmpemæssig køkkenhave. Lige nu er her garanteret flot og frodigt. Det kan man se lige nu sidst på sommeren. (håber vi selv finder tid til et besøg) Spændende og godt tænkt projekt.
 

 Steensgaard ligger jo på Sydfyn, tæt på Faaborg, med grønne bølgende marker hvor du end kigger hen. Fra Spiseriet er der udsigt over marker og de græssende køer.


Hele gårdens animalske produktion, går gennem Spiseriet, som ud over en hyggelig restaurant, også indeholder et slagteri. Her forædles kødet til lækre specialiteter. 


 Overalt på Steensgaard kæles der for detaljerne. Med f.eks. stressfri slagtning, det kan du læse meget mere om på hjemmesiden. Lækre pålægspølser- helt uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Her bruger man gamle slagteteknikker, der sikrer os som forbrugere at vi får kvalitet for alle pengene.


 
Hver enkelt stykke pålæg er simpelthen en nydelse og her er mange varianter at vælge imellem.
Spiseriet har åbent onsdag til lørdag. I butikken kan du købe gårdens produkter, spise lidt frokost, eller fredag og lørdag aften spise dagens ret. Det anbefales at bestille bord.

En af de tiltag man har taget på Steensgaard er at de har lavet deres egen underjordiske modningshus. I modningshuset laves knoglemodnede skinker som hænger i 2 år før de er spiseklare – vi kender det bedst som luftørret skinke fra vacumpakningerne i Rema. Men så hører sammenligningen også op!
Det her er bare så lækkert.


 
Skulle du få lyst til at købe en hel skinke som den på billedet herover, må du lige huske at tjekke saldoen på dankortet. Prisen er nemlig kr. 3999 men bare rolig, det kan også købes i tynde skiver :-)

Det er en superfin oplevelse at besøge Steensgaard princip landbrug. Vi kommer gerne igen. Husk at tjekke deres hjemmeside, her holdes jævnligt events, som f.eks.
Lørdag den 27. august: Den Store Syltedyst & Høstfest på Steensgaard – Fri entré

Ikke et ondt ord om Rundetårn, men det her det er Kultur i fineste klasse.

Planlæg dit besøg her: Steensgaard princip landbrug




fredag den 19. december 2014

Sociale medier

På facebook har jeg to aktive sider
Telt camping, hvor du kan læse nyt om teltcamping
Gruppen natur camping, om ferier, ture og weekends med telt eller campingvogn, med vægten på natur oplevelser. Her kan du give dit besyv med fra dine egne oplevelser

Desuden kan du læse meget mere om teltcamping på min side www.telt-camping.dk

søndag den 3. juli 2011

Campingsæsonen er lige om hjørnet, så hjælp os med at få spredt busskabet om www.telt-camping.dk. Del budskabet med jeres venner, måske der er nogen i jeres vennekreds der har besluttet at de vil prøve telt camping! så er vores side et godt sted at starte.
Del og syns om
Godt nytår og tak for de gamle.
Vi ses

Velkommen til vores blog

Indtil videre kan du lære mere om os
ved at besøge vores hjemmeside

God fornøjelse